Utilstrækkelighed

Kender I den der følelse af utilstrækkelighed? At uanset hvor meget man prøver, så er det aldrig helt nok.. Jeg har det lidt mærkeligt lige for tiden, og for at være ærlig, kan jeg nok ikke lige sætte en finger på præcis hvad det er.
Der er bare så mange ting jeg rigtig gerne vil, og det er som om der ikke er nok timer i døgnet. Jeg vil gerne gøre mit bedste på alle punkter, præstere det ultimativt bedste, og engagere mig ordentligt i det jeg laver, men det er som om at jeg formår at fejle det meste af tiden. Måske mest fejle overfor mig selv. Dybest set tror jeg det handler om perfektionisme.
Jeg ville gerne gøre mere ud af skolen, selvom jeg ved det hele går ganske ok. Ville bare ønske jeg kunne engagere mig mere i det, og måske have noget at se frem til, en fremtidig uddannelses-drøm. Men det har jeg ikke lige foreløbig, ihvertfald. I stedet for føles det meget mere fristende at drømme mig andre steder hen. Ikke noget specifikt sted, bare væk herfra, til et sted hvor jeg kan kun lave ting jeg har lyst til. Det føles som tidsspild, når man gør ting man egentlig ikke har lyst til. Livet er for kort til ikke at følge sin lyst.
Jeg går til klaver to gange om ugen, og betaler i dyre domme for det, men jeg formår aldrig at få øvet mig så meget at jeg er tilfreds. Jeg får alt for sjældent sat mig ned og spillet ordentligt, selvom jeg jo gerne ville. Det giver mig en følelse af at gøre alting halvt i stedet for at prioritere musikken højere og dygtiggøre mig. Det er virkelig ærgerligt, og frustrerer mig, fordi jeg føler jeg har spillet alt for længe til at være på det niveau jeg er på nu.
- Det her er bare spekulationer, tanker og følelser jeg skulle have afløb for. Jeg håber at andre måske kan genkende glimt at disse, og hvis ikke, så tak for at have læst med.

Januar-tanker fra Julie