Uddannelse..?

Her er et lille essay, jeg har skrevet.. Det er egentlig en dansk stil, men jeg blev ret tilfreds med resultatet, og ville gerne dele det med jer :)

Hvad er en uddannelse? Hvad er definitionen? I søgen efter svar, vandrer jeg imod mine forældres bogreol, glider fingrene henover de mange bøger og stopper ved ”Politikens retskrivnings- og betydningsordbog.” Her er definitionen klar: ”Et forløb hvor en person undervises i et fag med det formål at vedkommende bagefter skal kunne udføre arbejde inden for faget.” Så egentlig handler uddannelse om at få os i arbejde eller rettere sagt at gøre os klar til at arbejde.
Der er tvivl hos mange unge – Det, at skulle tage en beslutning, at træffe et valg ud fra uendelig mange muligheder, som står lige for næsen af os, lægger en byrde på vores skuldre. Vi bliver stressede, ved ikke, hvad vi vil, og samtidige står der en uddannelsesvejleder og ånder os i nakken lige fra 7. klasse. I dagens samfund kan vi blive nærmest alt, hvad vi har lyst til, hvis vi er villige til at gøre en indsats. Men de mange muligheder danner tvivl. Før i tiden kunne man bare vælge sproglig eller matematisk linje på gymnasierne rundt i Danmark, men nu er det ikke nok bare at vælge en af de to, nu skal man vælge linjer inden for dem. Der er hele tiden noget, man skal tage stilling til. Når man så endelig har taget en beslutning om en videregående uddannelse, så skal man til det igen. Man skal på skolebænken i 3, nogen gange helt op til 12 år. Det skræmmer de fleste. Det er ikke nok med, at man har været i folkeskole i 10 år, måske efterskole i 1 år og så en gymnasialuddannelse i 3 år, der er andre boller på suppen nu. Man skal tage ansvar. Ansvar for sig selv og den drøm, man har, skal udleves.

Jeg har næsten altid været sikker på, hvad jeg ville i min fremtid. Jeg ville egentlig bare gerne være lykkelig. Jeg vil giftes, have børn, et hjem og en mops. Jeg vil lave det i hverdagen, som jeg elsker. Hvilket er at lære om historie og religion… Eller at synge, det vil jeg gerne, men det er nærmest umuligt at slå igennem som musiker, så jeg har en realistisk drøm, som en plan B. Historiker eller projektleder på et museum. Det, at være leder, at påbegynde nye udstillinger og projekter inden for dansk historie, ville bare være livet, og så bo forholdsvis tæt på min arbejdsplads, så jeg kunne cykle frem og tilbage. Og når jeg kommer hjem, er der en sød mand, som venter på mig, og han har også et job og udlever sin personlige drøm.
Det er vejen dertil, som bremser mig. Jeg ved, at jeg skal have en gymnasial uddannelse og afslutte den med et gennemsnit på 7,6 mindst. Det virker egentlig nemt nok. Men der er bare så meget andet, jeg gerne vil nå inden, jeg sætter mig fast på noget bestemt. Jeg vil have en pause for forpligtelser, lektier og forældre. Jeg vil ud at rejse, se verden - opleve den. Men som Hanne Løngren siger i sin artikel ”uddannelse forstås baglæns”, er vejen nærmest fastlagt fra start, så er der overhovedet tid til denne pause, jeg har brug for? Det vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke ved, men jeg satser. Den kommende sommerferien smutter jeg til Indien og rejser rundt, hvorefter jeg også lige smutter forbi Thailand og Indonesien, når jeg nu er derover. Når jeg kommer hjem, får jeg et job og sparer sammen igen, og så drager jeg igen af sted på Interrail. Her vil jeg nedlægge Berlin, Amsterdam, Paris, Firenze, Piza, Venedig og Prag. Ja, man kan vel sige, at jeg tager på livets universitet og lære noget om mig selv. Det er vel også en form for uddannelse. Jeg uddanner mig i faget, livet, hvorefter jeg skal have et job som menneske. Det giver da mening.

Jeg vil dog også indrømme, at jeg aldrig har overvejet det faktum, at jeg måske ikke kunne få et job bagefter, jeg har uddannet mig i historie og religion. Jeg har aldrig hørt om, at der mangler historikere eller musikere, men det er måske heller ikke så vigtigt en profession, som eks. sygeplejerske eller lærer.
Hanne Løngren fortæller om, hvordan arbejdsmarked konstant ændres. Der er intet, som er sikkert. Mange uddanner sig inden for en profession, der er stor mangel på, og da de så er færdig uddannet, så er der ikke længere brug for dem, og så de bliver måske arbejdsløse.

Regering har travlt med at få os unge i uddannelse og i job, hvorefter vi skal ud på markedet og sætte gang i væksten. Men måske er det på tide, at man lader sig uddanne på andre måder, med andre mål end bare at skulle have et job. Måske er det på tide, at man lader det enkelte individ træde ud af skyggen og blive unik. Uddanne sig, så man giver sig selv, sin erfaring og sin faglige baggrund et personligt strejf af lidenskab og engagement.

Som Hanne Løngren så smukt siger: ”det handler også om, at vi skaber et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem, hvor der er plads til, at den lige vej kan bugte sig og gøre krumspring undervejs. Hvor den enkeltes valg igennem uddannelsessystemet ikke lukker, men åbner døre og giver stadigt flere muligheder.”

Jeg har i hvert fald besluttet mig på, at jeg ikke skal tage den lige vej frem i livet, og det har jeg da heller ikke gjort indtil videre. Min vej igennem livet har haft mange krumspring. Den har bugtet sig så fint og nogen gange meget voldsomt, og måske unødvendigt, men jeg har stadig lært noget. Det ville jeg ikke være foruden. I den sidste ende vil jeg bare gerne være lykkelig og have nogen at dele det med. Jeg tror, at det der gør mig lykkelig er at lære, og heldigvis er livet en lang uddannelse. Man bestemmer selv, hvordan forløbet skal være, og om man slutter af med et 12-tal eller et 4-tal. Når alt kommer til alt, handler det om, at man skal gøre en indsats for sig selv. Lade være med at tænke for meget frem i tiden, og måske bare nyde, det man har omkring sig. Lave eller læse det, der interesserer en? Jeg tror, at det, jeg kan konkludere, er, at livet er en uddannelse, at man er selv herre over den, og at der skal være plads til at uddanne sig, som man lyster. Så spørgsmålet ligger egentlig i om, man er klar til at tage den og om, man tør? Om tør træde ud over linjerne og skabe sin fremtid, som man nu har lyst. Ens liv er op til en selv, du skal bare turde tage ansvar og følge din drøm. Held og lykke  

- Amalie